Dækningsbidrag og dækningsgrad

Dækningsbidrag

Dækningsbidrag er et udtryk for hvor meget salget af en given vare bidrager med til at dække virksomhedens faste udgifter.

Salget af en vare er forbundet med nogle direkte (eller variable) omkostninger, deriblandt indkøbspris, fragt, forarbejdning, emballage osv. Når disse omkostninger er trukket fra salgsprisen, har du dækningsbidraget.

Eksempel:
Jeg sælger en flaske æblemost til 30,- kr.
Æblerne til produktion af en flaske har kostet 2,- kr. Forarbejdning på mosteriet har kostet 7,-kr. Flasken har kostet 2,- kr. Fragten har kostet 3,- kr.
De direkte (eller variable) omkostninger er i alt 14,- kr.
Dækningsbidrag = 30 - 14 = 16,- kr.
Dækningsbidraget fra flasken med æblemost er altså 16,- kr. som bidrager til at dække virksomheden faste udgifter.

Dækningsgrad

Dækningsbidraget kan omregnes til dækningsgrad som er udtryk for dækningsbidragets procentdel af salgsprisen. 

Dækningsgrad = dækningsbidrag/salgspris * 100

Med eksemplet ovenfor bliver dækningsgraden ved salg af en flaske æblemost

Dækningsgrad = 16/30*100 =53,33%

tracezilla er et ERP-system, som understøtter blandt andet fødevarevirksomheders lager- og ordrestyring. tracezilla beregner løbende dit forventede dækningsbidrag så du hele tiden har overblik over økonomien i salget af den enkelte vare. Læs her hvordan tracezilla sikrer god omkostningsstyring i din fødevarevirksomhed

Få vores nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra tracezilla direkte i din indbakke!