Hjem Få hjælp Gå til app
Skift sprog: English

Bogføringsregler

Du kan opsætte regler for hvilke fakturaer og udgifter, der skal konteres på hvilke bogføringskonti i dit regnskab. Selve overførslen foregår via en bogføringskladde.

Det foregår i to trin. Først skal du definere et sæt bogføringskonti, som fakturaer og udgifter skal konteres på i dit regnskab. Derefter skal du opsætte nogle regler for, hvilke fakturaer og udgifter, der skal bogføres på de forskellige bogføringskonti, fx afhængigt af om det er hjemland, EU eller tredjeland.

Trin 1: Definér et sæt af bogføringskonti

  1. Klik på dit virksomhedsnavn i øverste højre hjørne og vælg Virksomhedsindstillinger i dropdownmenuen.
  2. Klik på knappen Gå til ud for overskriften Bogføringsregler.
  3. Klik på knappen Tilføj ny i øverste højre hjørne.
  4. Indtast et sigende navn til det sæt af bogføringskonti, du er ved at angive, fx ‘DK’ eller ‘EU’ eller -  hvis du kun overfører fakturaer - ‘Salg DK’ eller ‘Salg EU’.
  5. Vægt bruges til at angive hvor vigtig reglen er i forhold til andre regler, du sætter op, som kunne gælde for den samme vare. Jo højere du sætter vægten, jo vigtere er reglen. Hvis du ønsker at en regel skal gælde forud for en anden regel, skal du altså sørge for at vægten er større på den regel, der skal gælde først.
  6. Angiv nu kontonumre fra dit regnskab for hhv. udgifter og salg. Hvis du bruger et regnskabssystem, vil det ofte være nok at udfylde de øverste felter Udgiftskonto og Indtægtskonto. Så vil regnskabssystemet selv kunne finde ud af at bogføre på de andre konti.
  7. Klik Gem. Navnet på det sæt af bogføringskonti, du har oprettet, vil nu fremgå af listen.

Trin 2: Opsæt regler for hvornår der skal bogføres til hvilket sæt af bogføringskonti

  1. For at opsætte regler for det sæt af bogføringskonti, du har oprettet, skal du klikke på knappen Regler ud for navnet.
  2. Klik Tilføj tom regel. Du kan nu definere hvilke kriterier, der skal gælde for at en faktura eller udgift bogføres på dette sæt af konti.
  3. Et meget almindeligt kriterium at sætte op er landegruppe fx. Hjemland, EU eller tredjeland.
  4. Derudover er det vigtigt at vælge om det skal gælde for Fakturaer eller Udgifter eller Alle typer dokumenter.
  5. NB! Hvis du har en integration til e-conomic, og har valgt at udgifter skal overføres fra e-conomic til tracezilla, skal du vælge at reglen kun skal gælde for Fakturaer.
  6. De øvrige kriterier vil kun være relevante i særlige tilfælde.
  7. Klik Gem regler.
×

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få de nyeste vejledninger i din indbakke.

Vejledninger

Kom godt i gang

Import og eksport af data

Integrationer

Stamdata

Opsætning

Ordrestyring

Lagerstyring

Finansiel

Rapporter

Øvrige