Hjem Få hjælp Gå til app
Skift sprog: English

EDI integration via B2B Backbone

Med tracezilla kan du integrere til de store, danske - og nogle svenske - supermarkedskæders ERP-systemer via EDI.

Med EDI’en kan du udveksle dokumenter som ordre, ordrebekræftelse og faktura med de store, danske supermarkedskæder som Coop, Salling Group, Dagrofa og REMA samt ICA i Sverige. Flere af dem stiller krav om EDI-integration for at ville handle produkter. Derfor kan det være en stor fordel med en EDI-integration.

tracezilla integrerer via B2B Backbone. For at lave integrationen, skal du have en bruger hos dem - det er ikke dyrt - og have en API-nøgle.

Tilslut og konfigurér integration

  1. Gå til dine virksomhedsindstillinger.
  2. Klik Gå til ud for overskriften Indbyggede integrationer.
  3. Klik Tilslut og konfigurér i sektionen B2B Backbone EDI integration.
  4. Indtast din API-nøgle, som du har fået af B2B Backbone
  5. Vælg den af dine lokationer du ønsker skal stå som afsender på dokumenter. Hvis du kun har én lokation på din bruger, vil feltet automatisk blive udfyldt.
  6. Indtast det reg.- og kontonummer i banken, som dine kunder skal betale til, når de køber varer via EDI’en.
  7. Vælg Ja til at slå integrationen til.
  8. Klik Gem konfigurationen.
×

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få de nyeste vejledninger i din indbakke.

Vejledninger

Kom godt i gang

Import og eksport af data

Integrationer

Stamdata

Opsætning

Ordrestyring

Lagerstyring

Finansiel

Rapporter

Øvrige