Hjem Få hjælp Blog Gå til app
Skift sprog: English

Kreditnota – med returordre

Du kan læse generelt om, hvad en kreditnota er her.

Nogle gange kan det være svært at vurdere om der skal oprettes en kreditnota for hele fakturaen, kreditnota for dele af fakturaen eller en ekstra faktura. Det afhænger bl.a. af om du skal ændre prisen eller antallet af en vare.

Nedenfor bliver du vejledt i at oprette en kreditnota i de tilfælde, hvor din kunde ønsker at sende en vare retur. I dette scenarie stemmer dit system og dit fysiske lager. Dét der er faktureret på din faktura er også dét din kunde har modtaget, men måske er der en fysisk fejl på varen, eller kunde har fortrudt el lign.

I sådanne tilfælde, hvor fx en fysisk fejl på varen medfører en returforsendelse til dit lager, skal kreditnotaen laves ud fra returordren, som du derfor skal oprette aller-først.

Fremgangsmåden er som følger:

1. Gå til salgsordren > Klik på Opret returordre oppe i højre hjørne.

Når returordren er oprettet vil den være at finde under Salg > Returordre. Du vil også kunne se øverst på salgsordren, at der er tilknyttet en returordre.

Når du har oprettet returordren vil denne vise alle ordrelinjer på salgsordren, og disse vil alle være i nul kolli – du skal så selv udfylde de varelinjer, der er kommet varer retur.

2. Gå ind på returordren og fold den varelinje ud du skal have retur på lageret ved at klikke i +’et til venstre > Klik den blå boks med de tre prikker til højre i den åbnede varelinje > Klik på Rediger i rullemenuen.

3. I dialogvinduet skriver du det antal, du får retur. Du skal ikke skrive minus foran > I feltet Forsyningsstatus, hvor der som standard står Tabt, retter du til Bekræftet (ellers kommer varen ikke ind på jeres lager, men registreres som være gået tabt) > Klik Gem.

Varen vil nu have fået to ekstra chifre i lotnummeret (fx. 900030-0001-xx) og den vil være at finde på jeres lager.

Kreditnotaen på de returnerede varer opretter du nu ud fra returordren – og altså ikke ud fra den oprindelige salgsordre.

4. Du opretter den ved at klikke i Opret kreditnota i højre hjørne.

Hvis der er servicelinjer på ordren bliver disse også automatisk krediteret på returordren. Du skal altså selv manuelt skrive ’0’ i servicelinjen, hvis denne ikke skal krediteres. Servicelinjen kan ikke slettes, men kan sættes til 0.

×

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få de nyeste vejledninger i din indbakke.

Vejledninger

Kom godt i gang

Ofte oplevede problemer

Import og eksport af data

Integrationer

Stamdata

Opsætning

Ordrestyring

Lagerstyring

Finansiel

Rapporter

Øvrige

Handel