Hjem Få hjælp Blog Gå til app
Skift sprog: English

Ændring i priser eller antal på faktura (kreditnota, justeringer og returordre)

Hvis du har brug for at rette i en faktura skal du vælge fremgangsmåde ud fra om det er beløb eller varepartier, der skal justeres og ud fra om der er varepartier der skal føres retur på jeres lager.

Der er fire forskellige fremgangsmåder, Klik her for at vælge den fremgangsmåde, der passer til din situation:

 

Fejl i beløb:

1. Kreditering af hele ordren (Fuld kreditnota)

2. Justering af fejl via servicelinje

 

Fejl i varepartier:

1. Rettelser i varepartier UDEN returordre

2. Rettelser i varepartier MED returordre

Hvis du på en ordre har fejl i BÅDE beløb og antal varepartier bør du vælge at lave en fuld kreditnota.

 

Fejl i servicelinjer:

Ændringer i servicelinjer på en faktura foregår efter de samme fire fremgangsmåder listet ovenstående, dvs du skal tage stilling til om det er beløbet eller antallet  på servicelinjen der skal tilrettes.

Hvis du derimod har en fejl i skreven tekst på en servicelinje (som ikke vedrører beløb eller antal) kan fejlen godt rettes uden at det er skal laves en kreditnota.

Her kan du blot rette i teksten på servicelinjen og derefter klikke på pilen til højre for dokumentet under Hurtigadgang til dokumenter > klik Opret igen i rullemenuen.

 

Fejl i beløb

Ved krediteringer af beløb er der to fremgangsmåder:

1. Kreditering af hele ordren (fuld kreditnota) og udstedelse af helt ny faktura for hele ordren:

Gå til faktura (enten via fanebladet Salg > Fakturaer eller via Hurtigadgang til dokumenter på ordren > klik på pilen ud fra Faktura > Vælg ”Gå til”) > klik Opret kreditnota i øverste højre hjørne > Bekræft ved at klikke på Opret nu >

Gå tilbage til ordren (her vil du nu kunne se kreditnotaen under Hurtigadgang til dokumenter) > Klik Genåbn ordre > Ret prisfejlen > Klik Opret +/- Faktura i øverste højre hjørne.

Hermed er der oprettet en helt ny faktura med den rettet pris.

 

2.Justering af fejl via servicelinje

Prisfejlen kan korrigeres ved at lave en negativ servicelinje på den oprindelige, forkerte pris.

Fremgangsmåden er som følger:

Gå til salgsordren > klik Genåbn ordre > Lav en negativ servicelinje på den oprindelige, forkerte pris (fx. - 200 stk. à 50 kr) > Lav en servicelinje på den korrekte pris (fx. + 200 a 40 kr) > klik på Opret +/- faktura.

Her kan man også med fordel vælge varearten når man laver servicelinjen. På den måde bliver statistikkerne i e-conomic også korrekte.

Ved denne fremgangsmåde genererer systemet en ekstra kreditnota eller faktura (alt efter om prisen er blevet ned- eller opjusteret).

Som med alle andre dokumenter, der knytter sig til salgsordren vil den ekstra kreditnota / faktura kunne findes via salgsordre under Hurtigadgang til dokumenter.

 

Fejl i varepartier

Hvis du har brug for at kreditere et vareparti, fordi du har sendt et forkert vareparti afsted, eller sendt et vareparti for lidt eller for meget, skal du vælge mellem følgende fremgangsmåder:

 

1. Rettelser i varepartier UDEN retur-ordre

Hvis du har lavet en fejl i ordren således at du enten har sendt et forkert vareparti afsted eller et forkert antal behøver du ikke først at lave en kreditnota til faktura, og derefter lave ny faktura.

Gør i stedet følgende:

Gå til ordren > klik Genåbn ordre > tilret antal, der er forkert > klik på Opret +/- faktura i højre hjørne.

Hermed genererer systemet automatisk enten en kreditnota eller en ekstra faktura på de varer, der enten manglede eller var for mange af.

Som med alle andre dokumenter, der knytter sig til salgsordren vil den ekstra kreditnota / faktura kunne findes via salgsordre under Hurtigadgang til dokumenter.

 

2. Rettelser i varepartier MED returordre

Hvis fejlen i antallet af varepartier medføre en returforsendelse skal kreditnotaen laves ud fra returordren.

Fremgangsmåden er som følger:

1. Gå til ordren > Klik på Returordre oppe i højre hjørne.

Når returordren er oprettet vil den være at finde under fanebladet Salg > Returordre (i rullemenuen). Du vil også kunne se øverst på salgsordren, at der er tilknyttet en returordre.

Når du har oprettet returordren vil denne være i nul kolli.

2. Gå ind på returordren og fold den varelinje ud du skal have retur på lageret ved at klikke i +’et til venstre > Klik den blå boks med de tre prikker til højre i den åbnede varelinje > Klik på Rediger i rullemenuen.

3. I den pop-up der kommer frem skriver du det antal, du får retur. Du skal IKKE skrive minus foran > I feltet Forsyningsstatus, hvor der som standard står Tabt, retter du til Bekræftet (ellers kommer varen ikke ind på jeres lager, men registreres som være gået tabt) > Klik Gem.

4. Klik Afslut uden faktura i øverste højre hjørne.

5. Klik Bekræft i pop-up.

Varen vil nu have fået to ekstra chiffre i lotnummeret (fx. 900030-0001-xx) og den vil være at finde på jeres lager.

Kreditnotaen på de returnerede varer opretter du nu ud fra returordren – og altså ikke ud fra den oprindelige salgsordre.

Du opretter den ved at klikke i ’Opret kreditnota’ i højre hjørne.

Hvis der er servicelinjer på ordren bliver disse også automatisk krediteret på returordren. Du skal altså selv manuelt skrive ’0’ i servicelinjen, hvis denne ikke skal krediteres. Servicelinjen kan ikke slettes helt.

×

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få de nyeste vejledninger i din indbakke.

Vejledninger

Kom godt i gang

Ofte oplevede problemer

Import og eksport af data

Integrationer

Stamdata

Opsætning

Ordrestyring

Lagerstyring

Finansiel

Rapporter

Øvrige