Hjem Få hjælp Blog Gå til app
Skift sprog: English

Opret kollilabel og pallelabel

Du kan genere kollilabels og pallelabels efter GS1 standarder i tracezilla.

 

Forskellen på kollilabels og pallelabels

Når varer transporteres til detailhandlen, er de typisk pakket i en kolli, som stables på en palle. Der kan påsættes en label på hver kolli og palle. På disse labels fremgår en eller flere stregkoder, som scannes i forbindelse med transport og modtagelse. Informationerne på disse labels beskriver hvad den logistiske enhed indeholder.

Pallelabels indeholder flere informationer end en kollilabel, herunder en 18 cifret SSCC-kode (Serial Shipping Container Code), som er pallens unikke løbenummer. Hver palle skal have sine egne pallelabels (to ens på hver side af pallen) med en unik SSCC-kode, uanset om to paller har et tilsvarende indhold.

Du kan læse mere om, hvilke informationer de to typer af GS1-128 labels indeholder:

 

Kollilabels oprettes på ordrelinjen, mens pallelabels oprettes på leveringen.

 

Opret kollilabels

Udfyld de nødvendige oplysninger
For at kunne genere korrekte kollilabels, skal du sikre dig at nogle oplysninger er tastet ind på forhånd. På varearten indtastes GTIN, som kun vil være nødvendig at indtaste én gang.

De oplysninger som knytter sig til det specifikke vareparti er variable, og vil skulle indtastes for hvert vareparti som produceres eller indkøbes med henblik på videresalg. Der er oplysninger såsom:

 

Fremgangsmåde
Hvis de nødvendige oplysninger er udfyldt, kan du gøre følgende:

  1. Gå til den pågældende salgsordre, hvor kollien sælges. Klik på Salg i topmenuen og vælg Ordrer i dropdown-menuen.
  2. Sæt flueben ved varepartilinjen og klik op Udskriv labels.
  3. Vælg labelformat GS1 kollilabel.
  4. Kontrollér oplysningerne på den generede label. Det er dit ansvar at sikre, at stregkoden kan scannes, og at oplysningerne er korrekte. Du kan tage udgangspunkt i quickguiden som linkes til ovenfor. Der findes også apps til mobilen, som kan bruges til at validere stregkoder fx barValid.

 

Opret pallelabels

Udfyld de nødvendige informationer

For at kunne generere korrekte pallelabels, skal følgende oplysninger tilføjes i tracezilla:

  • GTINvarearter - fås hos GS1
  • Virksomhedspræfiks - fås hos GS1
  • SSCC Extension digit, som kan være en værdi mellem 0-9. Dette ciffer anvendes til at øge antallet af numre i pallens unikke fortløbende nummerserie.
  • Det næste nummer i pallens løbenummer-serie.

Det er kun nødvendigt at indtaste ovenstående oplysninger én gang. I det følgende afsnit, kan du læse hvor oplysningerne indtastes.

De oplysninger som knytter sig til det specifikke vareparti er variable, og vil skulle indtastes for hvert vareparti som produceres eller indkøbes med henblik på videresalg. Der er oplysninger såsom:

 

Sådan kommer du i gang: oplysninger som tilføjes første gang

  1. Klik virksomhedsnavnet i øverste højre hjørne og vælg Virksomhedsindstillinger.
  2. Klik på Åben ud for Labels og symboler.
  3. Indsæt virksomhedspræfiks (7 cifre) og SSCC Extension Digit og klik på Gem.
  4. Gå tilbage til virksomhedsindstillingerne og klik på Gå til ud for Automatisk tildeling af numre.
  5. Skift nummerserien til det næste SSCC nummer - den fortløbende del af nummeret (9 cifre). Husk at gemme.
  6. Klik på Lager i topmenuen og vælg Varearter i dropdown-menuen.
  7. Filtrér dine færdigvarer (salgsvarer) frem i oversigten. Det kan eksempelvis gøres vha. tags eller blot ved at bruge filteret Kategori og vælg Færdigvare.
  8. Klik på Importér øverst til højre. Vælg Hent importskabelon i dialogboksen.
  9. Nu downloades et regneark, hvor GTIN-13 indtastes i kolonnerne ved navn EAN, kasseenhed og EAN, måleenhed. Når værdierne er indtastet og regnearket er gemt lokalt på computeren, kan regnearket indlæses i tracezilla og varearterne vil opdateres. Klik på Upload i dialogvinduet i tracezilla.

 

Sådan generes SSCC og pallelabels

  1. Find den pågældende salgsordre, som din pallelabel skal oprettes til. Klik på Salg i topmenuen og derefter Ordrer. Klik derefter på salgsordre. Klik på fanebladet Leveringer. Klik på den blå knap med tre prikker og en pil, og vælg Gå til leverance.
  2. Du kan også gå direkte til leveringen ved at finde den under Lager > Leveringer.
  3. På fanebladet Varepartier, kan du se hvilke varer forsendelsen indeholder. Der genereres en SSCC og en pallelabel for hvert vareparti på hver palle. Det skyldes at flere detailkæder stiller krav til, at der kun er et vareparti pr. palle. Vær opmærksom på, at hver palle skal have en unik pallelabel. Hvis der kan være 180 kolli pr. palle, og du sælger 360 kolli fordelt på to paller, bør du dele leveringen op i to. Det gør du ved at rette antallet ned af varer på leveringen. På baggrund af det resterende antal varer på ordren, vil tracezilla danne en ny levering.
  4. Klik på Tilføj SSCC ud for varepartiet. Tjek at antallet af varer er korrekt og klik på Gem.

    Hvis du får tracezilla til at genere en SSCC - ved at sætte flueben ved Tildel SSCC automatisk - vil tracezilla beregne kontrolcifret. Hvis du manuelt indtaster SSCC skal du huske at indtaste extension digit, virksomhedspræfiks, pallens unikke løbenummer og kontrolcifret.  

  5. Klik herefter på fanebladet Dokumenter og derefter Opret GS1 pallelabels.

  6. Kontrollér oplysningerne på den generede label. Det er dit ansvar at sikre, at stregkoden kan scannes, og at oplysningerne er korrekte. Du kan tage udgangspunkt i quickguiden som linkes til ovenfor. Der findes også apps til mobilen, som kan bruges til at validere stregkoder fx barValid.

 

Vigtigt! Hvis der er fejl i oplysningerne på de generede pallelabels eller stregkoderne ikke kan scannes, kan du risikere at blive sanktioneret af modtageren. Det er dit ansvar at sikre, at oplysningerne er korrekte og stemmer overens med de krav som modtageren stiller. 

 

×

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få de nyeste vejledninger i din indbakke.

Vejledninger

Kom godt i gang

Ofte oplevede problemer

Import og eksport af data

Integrationer

Stamdata

Opsætning

Ordrestyring

Lagerstyring

Finansiel

Rapporter

Øvrige

Handel