Hjem Få hjælp Blog Gå til app
Skift sprog: English

Produktionsflow (eksempel)

Du kan registrere data i tracezilla på flere måder. Vi anbefaler altid, at du tilpasser det så vidt muligt til dine arbejdsgange i virkeligheden.

Nedenfor kan du se et eksempel på en standard fremgangsmåde at oprette og udfylde produktionsordrer.

Læs generelt om applikationsflowet i tracezilla her.

Eksempel på standard produktionsflow i tracezilla

  1. Produktionsordren planlægges. Produktionsordren oprettes efter denne vejledning og ordren har status som kladde.
  2. Hvis du gør brug af opskrifter fx hvis du er økologikontrolleret, kan du enten 1) Oprette det producerede vareparti først eller 2) Tilføje opskrift til produktionsordren. Hvis du har slået Opret og juster automatisk til, vil de resterende faner udfyldes automatisk.
  3. Hvis ikke du gør brug af opskrifter, udfyldes fanerne én efter én med de forventede oplysninger.
  4. Kontrollér at de forbrugte mængder (Forbrugte varepartier) er korrekte. Det er disse mængder som trækkes ud af dit lager.
  5. Foreslå varepartier på fanen Forbrugte varepartier. Så vil tracezilla udvælge varepartier efter FEFO-princippet. Hvis ikke der er indtastet datoer på råvarerne, vil den foreslå et vareparti efter FIFO.
  6. Klik på Vælg varepartier og klik på Udskriv plukkeliste.
  7. Når produktionen sættes i gang i virkeligheden, klikkes der på Bekræft ordre i tracezilla. Så ændres ordrens status fra Kladde til Ordre.
  8. Tjek gerne fanen Forbrugte varepartier igen. Det er kun de varer, som er på dit lager og som du leverer til produktionen, som skal stå produktionsordren. Hvis du nogle gange leverer emballage til produktionen, kan emballagen være en del af opskriften. De gange hvor du ikke selv leverer emballagen, skal det ikke figurere på produktionsordren. Så efter du har klikket på Bekræft ordre, kan linjen med den pågældende emballage fjernes. Det gøres ved at sætte flueben ved linjen og klikke på Slet valgte.
  9. Når produktionen sættes i gang kan man også klikke på Afsend til produktion for at markere at råvarerne (de forbrugte varepartier) skal trækkes ud af lageret.
  10. Når produktionen har fundet sted i virkeligheden er det tid til at lave produktionsregistreringen. Her tjekkes det at mængderne på fanerne Forbrugte varepartier og Producerede varepartier stemmer overens med virkeligheden. Du kan rette til, hvis der i den forventede produktion skulle være produceret 110 kg, men den reelle produktion resulterede i 109 kg færdigvaren. Hvis produktionen resulterede i flere varepartier, opdeles varepartilinjen på fanen Producerede varepartier.
  11. Tjek at den rigtige opskrift er tilføjet. Hvis du er økologikontrolleret fødevareproducent har dette betydning for dit økologiregnskab. Opskriften er også vigtig for rapporterne Afvigelser og Produktion & udbytte.
  12. Tjek at budgetposterne ser rigtige ud. Dette har betydning for kostprisen på varepartiet og derved også din lagerværdi.
  13. Du kan tilknytte filer til produktionsordren fx håndskrevet produktionsregistrering eller analysedokumenter. Følg da vejledningen her.
  14. Når du har registreret de sidste ændringer på produktionen, klikkes på Modtag færdig produktion. Så lægges de færdigproducerede varer på lager.

 

 

Funktionen Opret og justér automatisk

Om funktionen - en opskrift til hver af dine færdigvarer, automatiseret

Opskrifter (recepter) gør det nemt at igangsætte en produktionsordre. En opskrift kan tilknyttes en færdigvare (en bestemt vareart). Når varearten eller opskriften tilføjes til produktionsordren, udfyldes de øvrige ordrelinjer og budgetposter automatisk.

Det vil sige, at hvis du har oprettet en opskrift og tilføjet alle de relevante oplysninger til denne, kan du spare dig selv for en del tastearbejde, når du opretter produktionsordrer.

 

Vær opmærksom på
En færdigvare kan kun være koblet til én opskrift, hvor den oprettes automatisk (Opret og justér automatisk). Ellers vil automatikken ikke virke, fordi tracezilla ikke vil kunne vide, hvilken opskrift der automatisk skal knyttes til en ordre, når varepartilinjen med den producerede vareart tilføjes til en produktionsordre. Den som er tilknyttet til varearten skal være den primære opskrift.

Du kan se hvilken opskrift, der er tilknyttet til varearten, ved at gå til varearter Lager>varearter, søge varearten frem og klikke på Rediger.

 

 

Hvorfor er ordrens status så vigtig?

Produktionsordrens status har betydning for automatikken:

  • Når produktionsordren har status som Kladde er automatikken slået til.
  • Når produktionsordren har status som Ordre, Afsendt eller Leveret er automatikken slået fra.

Når produktionsordren har status som en Kladde, vil systemet automatisk genberegne de forbrugte varepartier ud fra opskriften, hvis der ændres i antal producerede varepartier. Denne genberegning finder ikke sted, hvis produktionsordren har status som Ordre.

Forbrugte og producerede varepartier vil ikke blive genberegnet når opskrifter tilføjes, ændres eller fjernes fra en produktionsordre, der har status som en ordre.

 

Cowboy-trick!

Er du kommet til at klikke Bekræft ordre eller Afsend ordre for tidligt?

Hvis ikke du allerede har solgt varerne eller brugt dem i en anden ordre, kan du sætte statussen på ordren tilbage til kladde og få ordren til at genberegne ifølge opskriften.

  1. Gå til fanen Producerede varepartier, sæt flueben ved varepartilinjerne og klik på Ændre forsyningsstatus. Vælg Kladde.
  2. Rediger ordrens status til Kladde. Det gøres i ordrehovedet.
  3. Gå til fanen Opskrifter og klik på Rediger. Gem uden at rette noget. Så vil ordren genberegne ifølge opskriften.
×

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få de nyeste vejledninger i din indbakke.

Vejledninger

Kom godt i gang

Ofte oplevede problemer

Import og eksport af data

Integrationer

Stamdata

Opsætning

Ordrestyring

Lagerstyring

Finansiel

Rapporter

Øvrige

Handel