Hjem Få hjælp Blog Gå til app
Skift sprog: English

Shopify integration

Shopify udbyder e-handels software, som gør det muligt at designe en webshop. tracezilla har en integration til Shopify, så du kan styre dit varelager i tracezilla, da varer solgt på webshoppen automatisk trækkes fra i tracezilla. Nedenfor kan du læse vejledningen til at forbinde tracezilla til Shopify.

Denne vejledning er opdelt i 5 overordnede trin: 1) tilføj webshoppen som partner, 2) tilføj webshop-lager til den nyoprettede partner, 3) forbind Shopify til tracezilla, 4) Rediger varearter til webshoppen og 5) Læg varer ind på dit webshop-lager

Trin 1: Tilføj webshoppen som partner

  1. Klik på Partnere i topmenuen.
  2. Klik på Tilføj partner øverst i højre hjørne.
  3. Skriv et sigende navn i feltet Partnernavn fx Webshops. Du kan have flere webshops under samme partner.
  4. I feltet Standardvaluta kan du angive den valuta, der primært handles med.
  5. Vælg eventuelt et Foretrukket sprog, hvis ikke feltet i forvejen er udfyldt korrekt. Foretrukne sprog skal aktiveres under Virksomhedsindstillinger for at de kan tilføjes til partneren. Du kan finde virksomhedsindstillingerne ved at klikke på dit virksomhedsnavn øverst i højre hjørne.
  6. Du kan udfylde basisinformationerne CVR-nr., Email, Telefon, Fax og Hjemmesideadresse, men det er ikke nødvendigt for at kunne oprette webshoppen som en partner.
  7. Under fanen Priser, betingelser… skal du i feltet Standard betalingsbetingelser vælge Brugerdefineret fra listen. Nedenunder kan du indtaste en tekst fx Shopify.
  8. Klik på Gem og tilføj lokation.
  9. Du kan nu navngive lokationen med webshoppens navn. Du skal som minumum indtaste Lokationsnavn og vælge Land for at kunne oprette lokationen ved at klikke på Gem.

 

Trin 2: Tilføj webshop-lager til den nyoprettede partner

  1. Klik på Partnere i topmenuen.
  2. Find din virksomhedsprofil. Du kan eventuelt søge på dit virksomhedsnavn under Nøgleord i venstre side.
  3. Gå ind på profilen og klik på Tilføj lokation nederst i højre hjørne.
  4. Udfyld som minimum Lokationsnavn og Land.
  5. Giv lokationen et sigende navn fx Webshop-lager.
  6. Klik på Gem for at oprette webshop-lagerlokationen.

 

Trin 3: Forbind Shopify til tracezilla

  1. Klik på dit virksomhedsnavn øverst i højre hjørne. Vælg virksomhedsinstillinger.
  2. Klik på Gå tili feltet forIndbyggede integrationer.
  3. Klik på Tilslut og konfigurér under Shopify.
  4. Indtast et navn til webshoppen i feltet Memo.
  5. Indtast webshoppens Url fra Shopify i feltet Shop Url. Denne vil typisk være noget a la virksomhedsnavnet.myshopify.com
  6. Vælg Ja i feltet Opret altid ordrelinjer uden sporbarhed.
  7. I felterne Create accumulating orders from webshop og Update inventory levels in webshop kan der stå Nej indtil du har flyttet varer over på dit webshop-lager. Efterfølgende kan du slå det til ved at vælge Ja. Det gør at webshop-ordrerne oprettes som samleordrer i tracezilla, og at din lagerbeholdning på webshoppen opdateres hver anden time.
  8. Klik på Tilslut under felterne. Derefter kan du udfylde de øvrige felter.
  9. Vælg shoppens lagerlokation i feltet Shops lagerlokation. Dette er kun muligt efter du har indtastet webshoppens Url ovenfor.
  10. Vælg din egen virksomhedsprofil i feltet Pluk fra lagerpartner/-lokation. Vælg dit webshop-lager.
  11. I feltet Slå integrationen til skal der stå Ja.
  12. Du kan tilføje flere webshops ved at klikke på Tilføj shop. Hvis du ikke har flere webshops at tilføje, skal du klikke på Gem konfiguationen.

 

Trin 4: Rediger varearter til webshoppen

Hvis dit varenummer på Shopify webshoppen ikke stemmer overens med varenummeret i tracezilla eller hvis varearten sælges i styk på Shopify webshoppen, men er sat op i kolli i tracezilla, er der behov for at redigere i varearten.

  1. Klik på Lager i topmenuen og vælg Varearter i rullemenuen.
  2. Klik på Rediger i højre side ud for varearten.
  3. Gå til fanen Partnerrelationer i dialogvinduet.
  4. I feltet Partner skal du finde din nyoprettede webshop-partner.
  5. Sæt flueben ved K for kunde.
  6. I feltet Varenr. kan du nu indtaste varenummeret, som varearten har på Shopify webshoppen.
  7. Dette gøres for alle varearter, hvor varenummeret ikke stemmer overens med webshoppen.

 

Trin 5: Læg varer ind på dit webshop-lager

  1. Hvis du vil lægge dine varearter over på webshop-lageret i styk, skal du først gå til dine varearter og redigere dem. Vælg Lager i Topmenuen og klik på Varearter i rullemenuen.
  2. Klik på Rediger ud fra den vareart, du gerne vil lægge på dit webshop-lager, og gå til fanen Partnerrelationer.
  3. Skriv din webshop-partner ind under Partner og ving boksen for K af. Skriv din egen profil ind i Partner-feltet nedenfor og ving boksen for L af. I feltet Varenr. (stk) kan du nu skrive hvilket varenummer varearten i styk skal have, når den er på din webshop-lager og sælges via webshoppen.
  4. Ovenstående kan du gøre for alle dine varearter, som du sælger via webshoppen. Du kan tildele varearterne tags samtidig, så du kan sortere i varearterne i søgefelterne til venstre i oversigten over varearter. Klik på fanen Navne og ident. og klik på +-symbolet ud for Tags.
  5. Herefter kan du tilføje varerne til dit webshop-lager. Vælg Lager i topmenuen og klik på Flyt varer i rullemenuen.
  6. Klik på Opret lagerordre øverst i højre hjørne.
  7. I feltet Leveres til partner skal du vælge dit virksomhedsnavn og klikke på dit webshop-lager.
  8. I feltet Afhentes fra partner skal du vælge din virksomhedsprofil og derefter din lagerlokation.
  9. Det er vigtigt at du sætter flueben i boksen ud for Udtag varer til lager uden sporbarhed.
  10. Du kan vælge at sætte status til Kladde eller til Ordre.
  11. Når du har oprettet lagerordren kan du under fanen Flyttede varer klikke på Tilføj varepartilinje.
  12. Under feltet Vælg vareart kan du begynde at skrive navnet på din vareart og vælge den fra listen.
  13. Under Hvordan skal varepartierne udvælges? Kan du vælge Specificér vareparti fra listen, hvis du gerne vil vælge et specifikt vareparti. Varepartier bliver som udgangspunkt valgt efter FEFO (First Expired, First Out) dvs. det vareparti med den ældste udløbsdato vælges.
  14. Indtast det antal af en vare som skal flyttes.
  15. Klik på Gem. Du kan nu tilføje flere varepartier til lagerodren eller klikke på Luk vindue.
  16. Klik på Afsend ordre og Modtag ordre.

Du kan redigere dine varearter, som du sælger på webshoppen, således at der altid er et vist minimum tilbage på dit lager. Det kaldes sikkerhedslager og opsættes i indstillingerne for varearten under fanen Mål og enheder. Sikkerhedslageret sætter et minimumsantal, som skal være på lager før eksterne integrationer såsom webshops må disponere af varen.

 

Mere om Shopify integrationen

Du vil kunne se dit webshop-lager ved at vælge Lager i topmenuen og klikke på Varepartier i rullemenuen. I søgemenuen i venstre side kan du under filteret Lokation indtaste din webshop-lokation for kun at se dine varer på webshop-lageret i oversigten.

Når varer købes i din webshop vil de blive lavet til en samleordre i tracezilla, der har status som en kladde. Der laves en ny samleordre hver dag. Hvis du bekræfter en samleordre vil den blot oprette en ny ordre. Når ordren er bekræftet kan du vælge varepartier til ordren. Samleordren vil modsvare ordren på din webshop med hensyn til varepartier, antal og pris. I samleordren vil der kunne fremgå varepartier, der ikke er på dit webshop-lager. Der vil være en kommentar markeret med rød ved det enkelte vareparti, hvis ikke dine varer er ført over på dit webshop-lager.

Du vil kunne finde samleordren under dine salgsordrer ved at vælge Salg i topmenuen og vælger Ordrer i rullemenuen. Du kan eventuelt bruge felterne til venstre for at søge i dine salgsordrer.

3 dage efter samleordren er oprettet vil salgsordren automatisk afsluttes i tracezilla-applikationen, da du ikke vil skulle fakturere ordren fra webshoppen via tracezilla.

×

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få de nyeste vejledninger i din indbakke.

Vejledninger

Kom godt i gang

Ofte oplevede problemer

Import og eksport af data

Integrationer

Stamdata

Opsætning

Ordrestyring

Lagerstyring

Finansiel

Rapporter

Øvrige