Hjem Få hjælp Blog Gå til app
Skift sprog: English

Tilknyt filer

Du kan tilknytte filer til dine ordrer og varearter fx analysesvar til produktionsordrer eller kvalitets- og produktspecifikationer til varearter.

Det er muligt at tilføje filtyperne jpeg, png, bmp, pdf, doc, docx, xlsx, xlsm, xls, csv, rtf, txt, odt, ods, html og xml.

Tilknyt filer til varearter

Du kan tilknytte filer til en bestemt vareart fx billeder eller produktkataloger.

  1. Klik på Lager i topmenuen og vælg Varearter i rullemenuen.
  2. Find den vareart i oversigten, som du vil tilknytte filen til. Du kan eventuelt søge varearten frem ved at benytte filtrene i venstre side. Hvis du arbejder på en lille skærm, kan du se og bruge filtrene ved at klikke på forstørrelsesglasset og lukke filtrene igen ved at klikke på øjet.
  3. Når du har fundet varearten, kan du i oversigten klikke på den gule knap Filer ud for vareartens linje.
  4. Find filen på din computer.
  5. Du kan herefter bestemme, hvem der har adgang til filen ved at klikke på Tillad adgang for.

Du kan fjerne filen fra ordren ved at klikke på det røde piktogram med skraldespanden. Bekræft ved at klikke Ja, slet nu!

Du kan hente den tilknyttede fil ned på din computer ved at klikke på den blå knap med pilen nedad.

 

Tilknyt filer til indkøbsordrer

Du kan tilknytte filer til dine indkøbsordrer, som derefter vil sendes med sammen med en ordrebekræftelse til leverandøren.

  1. Klik på Indkøb i topmenuen og vælg Ordrer i rullemenuen.
  2. Klik på den pågældende ordre, som du vil tilknytte en fil til. Du kan bruge filtrene i venstre side til at søge efter ordren. Klik på Anvend for at aktivere filteret.
  3. Hvis ikke du kan se filtrene umiddelbart, kan det skyldes at du arbejder på en lille skærm. I så fald vil du kunne finde filtrene ved at klikke på symbolet med forstørrelsesglasset som illustreret nedenfor.
  4. Når du er gået ind på den pågældende indkøbsordre, kan du vælge fanen Filer nede til højre i ordrebilledet.
  5. Her kan du klikke i feltet Vælg filer… og finde filen på din computer.
  6. Du kan bestemme, hvem der kan se og har adgang til filen ved at klikke på Tillad adgang for leverandør, kunde, producent, speditør og eller lager. I dette tilfælde kan du sætte flueben ved Leverandør for at kunne sende ordrebekræftelsen med e-mail, hvor filen er tilknyttet, til leverandøren.
  7. Når du vil sende Ordrebekræftelsen til leverandøren, kan du under sektionen Hurtigadgang til dokumenter klikke på pilen ved siden af Ordrebekræftelse og klikke på Send med e-mail. Leverandøren vil så modtage en e-mail hvori der er en knap, så de kan se den vedhæftede fil.

Du kan fjerne filen fra ordren ved at klikke på det røde piktogram med skraldespanden. Bekræft ved at klikke Ja, slet nu!

Du kan hente den tilknyttede fil ned på din computer ved at klikke på den blå knap med pilen nedad.

 

Tilknyt filer til produktioner

Du kan tilknytte filer til dine produktionsordrer fx analysesvar eller produktionsspecifikationer.

  1. Klik på Produktion i topmenuen og vælg Ordrer i rullemenuen.
  2. Klik på den ordre, hvor filen/dokumentet skal tilføjes. Du kan eventuelt søge produktionsordren frem ved at benytte filtrene i venstre side. Hvis du arbejder på en lille skærm, kan du se og bruge filtrene ved at klikke på forstørrelsesglasset og lukke filtrene igen ved at klikke på øjet.
  3. Klik på fanen Filer.
  4. Klik i feltet Vælg filer…
  5. Find filen på din computer.
  6. Du kan bestemme, hvem der kan se og har adgang til filen ved at klikke på Tillad adgang for leverandør, kunde, producent, speditør og eller lager.

Du kan fjerne filen fra ordren ved at klikke på det røde piktogram med skraldespanden. Bekræft ved at klikke Ja, slet nu!

Du kan hente den tilknyttede fil ned på din computer ved at klikke på den blå knap med pilen nedad.

 

Tilknyt dokumenter som filer til andre ordrer

Du kan læse mere om, hvilke dokumenter der kan oprettes i tracezilla her.

  1. Gå ind på den ordre, som du vil tilknytte en fil fra fx produktionsordre ved at klikke på Produktion i topmenuen og vælge Ordrer i rullemenuen.
  2. Under sektionen Hurtigadgang til dokumenter kan du finde dit dokument. Klik på pilen ud for dokumentet fx Ordrebekræftelse og vælg Vedhæft som fil til salgsordre.
  3. Du kan nu se filen inde på ordren, som dokumentet er tilknyttet ved at klikke på ordrelinket øverst til venstre. Det er illustreret som en kæde. Klik på ordren, som der er oprettet link til.
  4. I det nye ordrebillede vil du nu kunne klikke på fanen Filer, og se dit dokument.
  5. Når du sender enten salgsordrebekræftelsen eller fakturaen med e-mail til kunden vil filen sendes med.

Du kan fjerne filen fra ordren ved at klikke på det røde piktogram med skraldespanden. Bekræft ved at klikke Ja, slet nu!

Du kan hente den tilknyttede fil ned på din computer ved at klikke på den blå knap med pilen nedad.

×

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få de nyeste vejledninger i din indbakke.

Vejledninger

Kom godt i gang

Ofte oplevede problemer

Import og eksport af data

Integrationer

Stamdata

Opsætning

Ordrestyring

Lagerstyring

Finansiel

Rapporter

Øvrige